OK Benzin

Så har klubben fået sponsoraftale med OK. Det betyder at for hvert benzinkort vi opretter støtter OK med 6 øre pr. liter, der tankes. Første gang der er tanket 500 liter på kortet får klubben en ekstra bonus på 250 kr. De 500 liter skal være tanket indenfor et år.

 
Der skal hvert år tegnes 10 nye OK benzinkort, tilknyttet klubben for at aftalen kan fortsætte. Tidligere tegnede Ok kort, der stadig er aktive fortsætter med at give støtte til klubben. Har man allerede et OK benzinkort skal man blot ringe til OK på tlf. 70102033 og oplyse sit kontokortnumer og fortælle hvilken klub man vil støtte. Alt dette koster ikke den enkelte noget. OK giver stadig et af de laveste priser på brændstof på markedet-
 
Sponsorpengene afregnes til klubben når der er gået et år fra aftalens start, 1. august i år.
 
Det lyder umiddelbart ikke af de store penge, men det er de mange bækkes små pricip der gælder her. Således har Skævinge Boldklub modtaget en check fornylig på et pænt stort femcifret beløb.
 
Det er vigtigt at lægge mærke til at det ikke kun er medlemmerne der med et OK benzinkort kan støtte klubben. Ved ihærdigt salgsarbejde kan man få familie, arbejdskolleger, vennner, bekendte, naboer osv. til at oprette et OK benzinkort og knytte klubbens navn på det eller koble sit kort til klubben, hvos man allerede har  et OK kort.
 
Når man opretter kortet på www.ok.dk bliver man spurgt hvilken klub man vil støtte og der kommer vores klub frem under postnr. 3300.
 
OK er et lavprisselskab og har kun selvbetjeningsautomater i forbindelse med Kvickly eller Super Brugsen. Der er standere overalt. Nærmeste er i Frederiksværk, Ølsted, Skævinge, Hillerød og Helsinge. Der er selvfølgelig intet til hinder for at man kan beholde sin kontakt til Shell eller Q8 så man stadig kan droppe ind der og sig en fransk hotdog og det sidste nr. af BilledBladet. Bare man tanker på OK.
 
Man kan fordoble eller endog tredoble sin støtte til klubben hvis man gør brug af OK’s tilbud om billig mobiltelefoni og billig el. Feks. Har OK en mobilløsning til 88,- om md. på 4g- nettet incl. fri tale i 2 timer, 2GB data, fri facebook, fri SMS/MMS og ubegrænset tale til anden Ok-abonnent. Når der tankes for min 100 liter om md. gives ekstra 2 timers fri tale. Se mere om de mange muligheder på OK hjemmeside eller tal med en af konsulenterne på tlf. 89322232.
 
Et tankeeksperiment: Hvis bare 10 af klubbens medlemmer bliver Ok benzinkunde og skaffer en anden der også knytter sit kort til klubben vil klubben det første år modtage en check fra OK på kr. 6.200,- beregnet ved et årligt kørselsbehov på 15.000 km. svarende til ca. 1000 liter benzin. Tankevækkende, ikke? Og det er uden mobil og el. Bemærk: Man kan kun gøre brug af mobil- og eltilbuddene hvis man også har et aktivt OK benzinkort.